Folketingskandidat kæmper for flere busser i småbyer, selvom de ikke fyldes op

I Skanderborg kommune må landsbyboere vinke farvel til flere busafgange. Det har fået folketingskandidat Susan Kronborg op ad stolen. Hun mener, at kommunen bør finansiere faste busafgange i små byer, på trods af få passagerer og store udgifter.

Susan Kronborg er folketingskandidat i Østjyllands Storkreds. Hun stiller op for Radikale Venstre. Foto: Alexander Grau Brodersen Andersen

Af Julie Gindrup

Ingen skal leve med begrænsede transportmuligheder eller lang ventetid, mener Susan Kronborg. Som folketingskandidat, landsbyboer og pendler er offentlig transport i småbyer en nærliggende hjertesag for hende. Susan Kronborg godtager derfor ikke, når Skanderborg kommune nedlægger busafgange i landsbyerne med begrundelsen, at det ikke kan betale sig.

 

”Man bør prioritere at betale for faste busafgange i småbyer som fx Alken. Selvom kun få kører med, har de få stadig brug for busserne for at få dagligdagen til at hænge sammen. Folk uden bil i skal have mulighed for at komme til og fra byen, og det kan de ikke, hvis busserne ikke går.”

 

Trafik- og infrastrukturforsker ved Aalborg Universitet Niels Agerholm mener ikke, at kommunen bør prioritere busafgangene. Han mener, at det direkte er en dårlig forretning for kommunen sammenlignet med behovet:

 

”Man ser flere steder, at busserne ikke bliver brugt i de små byer, og kun få benytter bussen i myldretiden. Det er ikke værd at bruge 650 kr. i timen på en bus, der ikke bliver brugt. Det kan slet ikke betale sig.”

 

Susan Kronborg mener dog ikke, at den dårlige forretning er grund til at nedprioritere borgene. Hun har selv oplevet manglende offentlig transport, og mener ikke at nogen bør blive begrænset i deres dagligdag.

 

Niels Agerholm deler ikke bekymringen om en begrænset hverdag i småbyerne:

 

”I en by som Alken, med togafgange en gang i timen, er der langt bedre forhold, end hvad man kan forvente i en by med 231 beboere.”

 

Han imødekommer dog, at det kan være problematisk for beboerne at komme til togstationen, hvis der ikke er busafgange. Men regnestykket vil stadig ende i minus ifølge forskeren, der mener, at det vil være kæmpe overkapacitet. Man bør ifølge ham tænke i andre muligheder end busser i de små byer:

 

”Det er for dyrt med flere busafgange, når ingen kører med. I stedet kunne man overveje landsbybusser, hvor frivillige chauffører kunne køre minibusser med lidt støtte fra kommunen.”

Datavisualiseringsopgaver

Opgave 1: Hvad koster det at have en SFO-plads i danske kommuner?

Opgave 2: Fødevarekontrol hos udvalgte virksomheder

Opgave 3: Idrætshaller pr. indbygger i Danmark

Fitness fremfor foreninger bekymrer idrætsforsker

Blandt de fem mest populære idrætsgrene hos unge, er fitnesstræning den eneste med stigende medlemstal. Idrætsforeninger har over de seneste år mistet op mod 11% af deres medlemmer, og den tendens vækker bekymring hos idrætsforsker.

Af Julie Gindrup 

Ifølge en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut er der i dag 50 procent flere, der dyrker motion i et fitnesscenter, end i 2007.

En tur i fitness med tunge vægtløft bliver mere og mere populært blandt unge danskere. Omvendt ser det ud for idrætsforeninger med tilbud som fodbold, håndbold og gymnastik. Ny undersøgelse viser at unge i alderen 19-24 år over de seneste år melder sig ud af foreninger og ind i fitnesscentre i stedet. Ifølge en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut er der i dag 50 procent flere, der dyrker motion i et fitnesscenter, end i 2007.

Idrætsforeninger har siden 2014 mistet op mod 11% af medlemstallet.

At flere unge danskere melder sig ud af foreningslivet bekymrer idrætsforsker hos DBU, Søren Bennike. Han mener, at det kan have konsekvenser for fællesskabet og lokalsamfund:

”Hvis man er i en forening, er der brug for en. Det er et forpligtende fællesskab, der er stærkere end i et fitnesscenter. Foreninger med frivilligt arbejde er med til at løfte et lokalsamfund.”

På trods af mere holdtræning og socialt samvær i fitness, mener Søren Bennike at centrene stadig mangler en vigtig del sammenlignet med foreningslivet:

”Demokrati. I foreninger er alle ejere og medlemmer. Modsat ser det ud i et fitnesscenter. Det er en profitvirksomhed, hvor ejeren tjener pengene. I fitness har medlemmerne ikke indflydelse. Man bør egentlig ikke kalde det medlemmer, men kunder.”

Tal fra Danmarks Statistik viser ifølge idrætsforskeren en ærgerlig tendens for foreningslivet. Det betyder dog ikke, at den stigende popularitet ved fitness er dårlig:

”Jeg er ikke ude på at fortælle, at der ikke skal være plads til centrene eller profitvirksomheder. Men det bekymrer mig, hvis det betyder mindre plads til foreningerne.”

https://www.youtube.com/watch?v=WIs2MXYVfHk

Kommunen nedprioriterer endnu engang landsbyskoler

Af flere omgange har skoler i Mariagerfjord drejet nøglen om på kommunens kommando. Nu er turen kommet til Skelund Skole, hvor lukningen kan gå udover boligpriserne og landsbyidentiteten. Det har vakt utilfredshed blandt lokale, der mener, at landsbyer nedprioriteres i en vigtig beslutning om besparelser.

Af Julie Gindrup

Skolelukninger i Mariagerfjord kommune har givet Udvalget for Børn og Familie en besparelse på 15 mio. kr. Men når Skelund-afdelingen på Havbakkeskolen til august lukker, vil lukningen kun have bidraget med et lille beløb til det samlede budget. Byrådsmedlem Peter Muhl Nielsen mener derfor ikke, at beløbet på 1,1 mio. kr. er skolelukningen værd:

”Lukningen giver en så lille besparelse, at det er overflødigt. De penge kan man sagtens finde et andet sted. Hvis man har en kommune med landdistrikter, må man også understøtte dem. En lukket skole gør noget ved byens identitet, og det kan få konsekvenser for tilflytningen til byen.”

Uden skolen bliver Skelund mindre attraktiv og boligpriserne falder, hvilket kan medføre flere ressourcesvage tilflyttere, vurderer ejendomsmægler. Et notat udarbejdet af kommunen selv viser at befolkningen i Skelund forventes at falde med -5,8% som resultat af skolelukningen.

Netop det vækker bekymring hos Peter Muhl:

”Vi frygter, hvis der ikke kommer nye familier til området. Det er en landsbys drøm hver gang en engageret familie flytter ind. Det er det vi lever af. Mennesker, der involverer sig i dagligdagen.”

Formand for familie- og børneudvalget, Svend Madsen, imødekommer dog ikke kritikken:

”At husene ikke kan sælges har ikke noget med beliggenheden at gøre. Det betyder mere, hvordan husene ser ud.”

Ved spørgsmålet om at finde pengene et andet sted, svarer han:

”Hvorfor betaler du så ikke mere i skat? Sådan er livet bare ikke. Hver en femøre betyder noget, og for mig er 1,1 mio. kr. også en slags penge. Beløbet fra skolelukningerne er nødvendige.”

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.